Europæisk Fodbold

Fenerbahce gav FC Nordsjælland en fodboldlektion i Istanbul

FC Nordsjælland var på en yderst svær udebanetur mod Fenerbahce i første gruppekamp i Conference League. Her viste tyrkerne klassen og sendte Nordsjælland hjem med et nederlag.

FC Nordsjælland spillede en svær udekamp mod Fenerbahce i Conference League.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland var en sjælden gæst i Fenerbahces målfelt, da de to hold mødte i Conference League.

Her viste Istanbul-holdet sin individuelle klasse og slog de danske vicemestre med 3-1.

Danskerne var endda heldige med, at det kun blev til et tomåls-nederlag, efter en kamp med masser af chancer til Fenerbahce.

Èn af chancerne blev udnyttet af portugisiske Miguel Crespo, der fra en spids vinkel headede et frisparksindlæg i mål efter 24 minutter.

Seks minutter senere var det så den belgiske angriber Michy Batshuayi, der blev sendt i dybden af den tidligere Manchester United-brasser Fred. Herfra var det en let sag for Batshuayi at passere Andreas Hansen og gøre det til 2-0.

Med seks minutter til pause fik Marcus Ingvartsen en chance på et sjældent nordsjællandsk visit på den sidste tredjedel, men hans afslutning blev blokeret.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Stillingen varede indtil anden halvleg, hvor Serdar Aziz kun to minutter efter pausen gjorde det til 3-0.

Efter 55 minutter lurede FCN igen omkring Fenerbahce-målet, og denne gang faldt bolden for fødderne af Oliver Villadsen, der bankede bolden ind til 3-1 i nederste venstre målhjørne.

Det blev dog ikke til mere, og i stedet var det hjemmeholdet, der havde flere gode chancer. Scoringerne udeblev dog, og gæsterne kunne dermed rejse hjem til Farum uden point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P