Smadrede dem 5-0 – nu vil Barcelona have en af deres spillere
FC Barcelona vandt tirsdag aften med hele 5-0 over Royal Antwerp. Men en af belgiernes spillere er alligevel på radaren hos Xavi.
Selvom FC Barcelona tirsdag smadrede Royal Antwerp med 5-0, er der stadig en af belgiernes spillere, der vækker interesse hos spanierne.
Flere belgiske medier beretter igen om storklubbens interesse i den unge midtbanespiller Arthur Vermeeren.
Vermeeren fik sit gennembrud i Antwerpen i sidste sæson i en alder af 17 år, og han har fået en endnu vigtigere rolle i denne sæson.
Han nævnes som et bud på en langsigtet efterfølger til Sergio Busquets, der forlod FC Barcelona i sommer og sluttede sig til Lionel Messi i Inter Miami.
Belgiernes cheftræner Mark van Bommel sagde i forbindelse med kampen mod FC Barcelona tirsdag aften, at han er sikker på, Xavi ville købe Vermeeren, hvis de to vendte det unge talents kvaliteter.
Vermeeren spillede hele kampen tirsdag aften mod FC Barcelona.