3F Superligaen

Politiet griber ind før Derby: Skærpet strafzone og mulighed for dobbelt straf

Politiet griber ind forud for søndagens kamp, hvor Brøndby og F.C. København igen skal lægge arm i New Firm. Politiet indfører skærpet strafzone og mulighed for dobbelt straf for eventuelle kriminelle handlinger.

Der er skærpet strafzone til Derby på søndag, siger Politiet
Foto: Ritzau / Scanpix

For at forhindre vold, hærværk og uroligheder ved det forestående Derby mellem Brøndby IF og FC København implementerer Københavns Vestegns Politi nu en skærpet strafzone omkring Brøndby Stadion.

Fra klokken 8.00 til klokken 22.00 vil kriminalitet begået i en skærpet strafzonen kunne udløse straffe op til det dobbelte.

Politiet ønsker at forebygge utryghedsskabende kriminalitet før, under og efter superligakampen, der sparkes i gang søndag klokken 14.00.

– Fodboldkampe skal være en hyggelig sportsbegivenhed for alle, men vi har desværre set, at visse fangrupperinger aktivt søger konfrontation og forvandler stadionområdet til en konfliktzone med vold og ballade – og det skal en skærpet strafzone modvirke, udtaler politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Fodboldkampen på søndag betegnes som højrisikokamp, og i den skærpede strafzone kan vold mod tilskuere, stewards og politiet altså straffes med op til det dobbelte.

Superligaen skal selv producere kampene til TV

Politiet påpeger at ved den seneste kamp mellem de to hold den 14. maj blev et antal politifolk angrebet med skub, fyrværkeri, brosten og vejskilte omkring Brøndby Stadion.

Og det samme var tilfældet i oktober 2021, hvor politiet før og efter kampen blev angrebet med kasteskyts og fyrværkeri, ligesom stadionkontrollører efter kampen blev angrebet med slag og kasteskyts. 

Den skærpede strafzone gælder på Brøndby Stadion og et område omkring stadion afgrænset af Park Allé, Motorring 3, Holbækmotorvejen, Bygaden, Præstegårdsvej, Seminarievej, Bygaden og Park Allé, skriver politiet endvidere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P