
Lazios keeperhelt har gjort det før – se målet her
Lazio sikrede tirsdag aften 1-1 på hjemmebane mod Atletico Madrid takket være en sublim overtidsscoring fra målmand Ivan Provedel.

Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Det sker så usandsynligt sjældent: En keeperscoring i den dybe overtid.
Men ikke hvis man hedder Ivan Provedel.
Lazio-keeperen blev tirsdag aften den helt store helt for italienerne, da han steg til vejrs i det 95. minut og stangede bolden ind bag målmandskollegaen Jan Oblak.
Og man tror det er løgn, men han har gjort det før.
Tilbage i 2020 spillede den dengang 25-årige Provedel for Serie B-holdet SS Juve Stabia, og i en udekamp mod Ascoli steg han op – også i det 95. minut – og scorede til kampens resultat 2-2.
Se begge Ivan Provedel-mål lige her:
