Van Basten om Ajax: Det her er simpelthen håbløst

Ajax Amsterdam har fået et katastrofal start på denne sæson i Æresdivision. Senest blev det til et 3-1 nederlag til Twente, og det har fået en af klubbens helt store legender til at blande sig.

Ajax Logo

Den nære fremtid i den hollandske storklub Ajax Amsterdam ser sort ud.

Sådan lyder det fra en af Ajax’, ja Hollands, ja faktisk fodboldverdenens allerstørste skikkelser, nemlig angriberen Marco Van Basten.

Van Basten, der dannede spydspidsen på storholdet i 80’erne, lagde ikke fingre i mellem, da han blev bedt en vurdering af Ajax Amsterdams tilstand op til den første Europa League-kamp mod franske Marseille torsdag.

– Alle er bedre end Ajax i øjeblikket. Jeg kan ikke se noget udbytte. Det her er simpelthen håbløst, fortalte han til det hollandske medie Voetball International.

Ajax hentede tilbage i juni den relativt uprøvet Maurice Stejn ind som cheftræner for klubben. Stejn har tidligere stået i spidsen for klubber som ADO Den Haag og VVV-Venlo, og netop dét valg møder hård kritik fra Van Basten.

– Hele denne sæson er et drama. De (klubbens ledelse, red.) kunne sagtens have skrevet kontrakt med Peter Bosz og Alex Kroes. Så havde du undgået en enorm mængde problemer. Det er Sven Mislintat (teknisk direktør, red.) ansvarlig for.

Europa League kampen mellem Ajax og Marseille sparkes i gang torsdag den 21. september klokken 21:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P