
Ten Hag om Højlund og Rashford: Forbindelsen er der allerede
Det kræver gode resultater, hvis Marcus Rashford og Rasmus Højlund for alvor skal finde hinanden, fortælle Manchester United-træner Eric ten Hag.

Cole og Yorke, Rooney og Ronaldo, Cantona og Hughes.
Det har ikke skortet på legendariske, dødbringende duoer i Manchester Uniteds offensiv gennem tiden. Og måske er en ny på vej.
United-træner Eric ten Hag blev hvert fald spurgt ind til Højlund og Rashford-samarbejdet på pressemødet forud for Manchester Uniteds Champions League-kamp mod Bayern Munchen.
– Hvordan kan de to drage fordel af hinanden? De skal kende hinanden, spurgte og svarede Ten Hag retorisk.
– Den proces er kun lige startet. Og på samme tid kræver det også resultater, så det går hånd i hånd.

– Vi har set Rasmus og ‘Rashy’ sammen, og set hvordan de drager fordel af hinanden. Snakkene mellem dem på banen er i gang. Forbindelsen er der allerede, fortalte den 53-årige hollænder.
Manchester United spiller ude mod Bayern München onsdag klokken 21:00, og kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.