Video: Frustreret Neymar får tåbeligt gult kort i stor skuffelse
Neymar formåede at bringe sig selv i negativ fokus, da han og Al-Hilal storskuffede i den asiatiske Champions League.
Hvis ikke du har hørt om Navbahor Namangan, så er du næppe alene.
En der til gengæld har hørt om sølvmedaljevinderne fra Uzbekistan er brasilianske Neymar, for mandag aften spillede han hele kampen mod uzbekerne for sin nye klub – saudiarabiske Al-Hilal.
Den brasilianske superstjerne var dog en smule heldig med i det hele taget at spille kampen til ende, for efter en lille times spil løb frustrationerne af med den tidligere FC Barcelona- og PSG-profil.
Al-Hilal var kort forinden kommet bagud 0-1, og det fik Neymar til at reagerer på alt andet end imponerende vis.
I en situation, hvor Neymar ville sætte et frispark hurtigt igang, stillede en en uzbekisk spiller sig i vejen, og det fik Neymar til at kvittere med et skub, der væltede modstanderen omkuld.
Den brasilianske landsholdsspiller lod det dog ikke være ved det, for han valgte også at sparke bolden på sin nu liggende modstander.
Kampens dommer kvitterede med et gult kort, og Neymar skal nok være godt tilfreds med, at kortet ikke havde en anden kulør.
I ti minutters overtid formåede den saudiarabiske klub faktisk at udligne til 1-1 på mål af Ali Al Bulayhi.
Neymar: Saudi Pro League er bedre end Ligue 1De andre to hold i Al-Hilals gruppe er iranske Nassaji Mazandaran og indiske Mumbai City. Den iranske klub slog tidligere mandag inderne med 0-2.
Uzbekiske Navbahor Namangan har ifølge Transfermarkt en anslået trupværdi på 86 millioner kroner. Al-Hilal købte Neymar for 671 millioner kroner.