Det var to af de hold, der af mange er tiltænkt en plads i bundstriden, der mødtes, da Nottingham Forest mandag aften tog imod Burnley.
Mens Forest har vundet to af sæsonens første fire kampe, så har Burnley endnu til gode at få point, men det lavede oprykkerne om på mandag aften, da de fik 1-1 med sig fra City Ground.
Schweiziske Zeki Amdouni bragte i første halvleg Burnley foran 0-1 på et flot oplæg af italienske Luca Koleosho, inden Callum Hudson-Odoi i sin første Premier League-kamp for Nottingham Forest sørgede for pointdeler med et smukt, krøllet langskudsmål.
I kampens overtid fik Burnleys sydafriakner, Lyle Foster, direkte rødt kort for at svinge en albue i brystet på Nottingham Forests Ryan Yates.