Dansk Fodbold

DBU klar med nye tiltag overfor danske fodboldagenter

Fodboldens agenter har ofte været genstand for megen mystik og spekulation, men det vil Dansk Boldspil-Union, DBU, nu gøre noget ved.

Jesper Møller, formand i DBU, glæder sig over de nye agentstramninger, der implementeres i dansk fodbold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der skal mere transparens omkring fodboldagenters gøren og laden.

Det synes at være en af hovedbudskaberne i det nye agentcirkulære, DBU præsenterede mandag eftermiddag, og som implementeres fra 1. oktober i år.

De overordnede rammer for det nye agentcirkulære er udviklet af fodboldens øverste organ, FIFA, og blev præsenteret allerede i december 2022. Men nu er reglerne klar til at blive implementeret i Danmark.

Det nye reglement kræver blandt andet at alle fodboldagenter skal have bestået en FIFA-eksamen, ligesom der både bliver sat en begrænsning på agenthonorar og dobbelt repræsentation.

Det nye FIFA-reglement har modtaget kritik fra den internationale agentverden, som mener forslaget er i strid med EUs konkurrenceretlige regler.

Det nye reglement har dog klaret frisag hos Den Internationale Sportsdomstol, CAS, men man afventer stadig en dom i en tysk sag, som er blevet rejst ved den europæiske domstol, ECJ.

Jesper Møller, formand i DBU, glæder sig over de nye regler, men anerkender, at det kan være forbundet med visse hovedbrud.

Agenterne slår rekord: Disse klubber betalte mest

– Jeg vil gerne takke alle parter, som har bidraget til implementeringen af reglerne. Vi har respekt for, at de nye regler kan give udfordringer, lige som vi er opmærksomme på retssager hos andre fodboldforbund. Vi er forpligtet til at implementere regler nu, og vi glæder os over, at FIFA intensiverer fokus på international gennemsigtighed på området,” siger DBU’s formand, Jesper Møller, i en pressemeddelelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P