Schmeichel er fuldstændig udeladt af Riemers Anderlecht-trup – meldes skadet
Brian Riemer har ikke fundet plads til Kasper Schmeichel i hans Anderlecht-trup til kampen mod KV Kortrijk søndag.
Det var på plads, han ikke ville starte.
Brian Riemer kunne nemlig lørdag afsløre, at Kasper Schmeichel ville tage plads på bænken, når Anderlecht søndag møder KV Kortrijk.
Søndag er truppen til opgøret så blevet offentliggjort, og den afslører, at Brian Riemer ikke engang har udtaget landsholdskeeperen til opgøret.
Schmeichels største konkurrent på keeper-positionen i den belgiske storklub franske Maxime Dupé rejser med Riemers tropper og skal formentlig vogte buret under kampen.
Derudover er reservekeeper Colin Coosemans, der aldrig har stået en kamp for Anderlecht også udtaget til opgøret.
Den manglende udtagelse skyldes muligvis en skade til den danske landsholdskeeper, der ifølge den belgiske avis Nieuwsblad holder Schmeichel ude af truppen.
Avisen skriver, at Schmeichel pådrog sig skaden så sent som i lørdags, hvilket er årsagen til, at han ikke er med. Der meldes dog ikke noget om skadens alvorlighed eller om, hvor længe Schmeichel eventuelt er ude.
Schmeichel skiftede klub for at fastholde landsholdsplads: Rønnow spiller sindssygt godtI truppen er samtlige af Anderlechts øvrige danskere at finde, så der både er mulighed for, at Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg kommer i aktion.
Kampen sparkes igang søndag klokken 16:00.