
Ramos gjorde comeback i snæver Sevilla-sejr
Efter mere end 18 års fravær gjorde Sergio Ramos søndag aften comeback i Sevilla i sejren over Las Palmas.

6.594 dage efter han senest trak Sevilla-trøjen over hovedet, var Sergio Ramos søndag tilbage på hjemmeholdet på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla.
Den 37-årige forsvarsspiller startede inde i Sevillas hjemmekamp mod Las Palmas, og selvom det trak ud, så blev det til en snæver 1-0-sejr i Ramos-comebacket.
Kort efter Youssef En Nesyri efter 68 minutter fik sin 1-0-scoring annulleret, sørgede belgiske Dodi Lukebakio alligevel for, at det blev til en Sevilla-sejr, da han fulgte op på Las Palmas-målmandens halvklaring.
Sergio Ramos spillede alle 90 minutter i kampen, som også giver Sevilla sæsonens første point.
Med de tre point kryber Sevilla lige akkurat over nedrykningsstregen i LaLiga.