
Medie: PSG-profil millimeter fra Qatar-skifte
Meget skal gå galt, hvis Paris Saint-Germain-tyskeren ikke indenfor den nærmeste fremtid bliver præsenteret i Qatar-klubben.

Nu er det et spørgsmål om tid.
I hvert fald findes der nu billeder af Julian Draxler med et halstørklæde fra den qatarske klub Al Ahli SC om halsen.
Den tyske PSG-spiller har angiveligt bestået sit lægetjek i Qatar, og det er sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden den offensive midtbanespiller kan præsenteres i sin nye klub.
Det er den italienske transferjournalist, der på X – tidligere Twitter – har postet billedet af Draxler og altså her kan informere om, at alt er underskrevet i hovedstaden Doha.
Draxler har efter sigende sat pen på en kontrakt, der holder ham i Qatar til sommeren 2025.
Skiftet kommer i kølvandet på, at Draxlers nu tidligere holdkammerat i PSG Marco Verratti også tog turen til Al Arabi i Qatar.

Draxler kom til Paris i sommeren 2017 fra Wolfsburg, og siden er det blevet til 198 kampe for hovedstadsklubben med 26 mål og 41 oplæg til følge.
I den seneste sæson var tyskeren udlejet til Benfica, hvor han leverede to scoringer i 18 kampe.