
Mål og Highlights: Chelsea smed point mod Billing og Bournemouth
Chelsea smed endnu en gang point i Premier League. Denne gang var det Bournemouth, der drillede det milliarddyre hold. Se mål og highlights.

Spillemæssigt har Chelsea sådan set fået en fornuftig start på sæsonen, men resultaterne har endnu ikke været der, og efter nederlag i seneste runde til Nottingham Forest, skal man på ny forsøge at rejse sig mod Phillip Billing og bournemouth søndag eftermiddag.
Manager Mauricio Pochettino har rystet posen i forhold til både trup og startopstilling, eftersom rekordindkøbet Moises Caicedo ikke er rejst med til den engelske sydkyst, mens Mykhaylo Mudryk bliver prøvet af som wingback.
Undervejs i anden halvleg blev der også plads til en debutant i form af Cole Palmer, der kom til fra Manchester City sent i transfervinduet, men englænderen kunne ikke rykke på kampens endelige resultat.



