3F Superligaen

Lyngby-boss om Gylfi: Spændt på modtagelsen på Brøndby Stadion

Lyngby Boldklubs administrerende direktør, Andreas Byder fortæller, at man er spændt på, hvilken modtagelse Gylfi Sigurdsson vil få på diverse danske stadions.

Lyngby henter Gylfi Sigurdsson
Foto: Lyngby Boldklub

En tidligere Premier League-profil i Superligaen.

Det lyder urealistisk ved første gennemlæsning, men det er faktisk en realitet, efter Lyngby har hentet islandske Gylfi Sigurdsson til klubben, som har en fortid i både Tottenham Hotspur, Swansea og Everton.

Og når det så kan lade sig gøre, handler det også om en sag, islændingen har med sig, som i 2021 placerede ham som hovedperson i en sag om seksuel krænkelse af en mindreårig.

Efter at være blevet afskediget i Everton blev Sigurdsson i 2023 renset, da han blev frikendt i sagen, da der ikke var tilstrækkelige beviser til at dømme ham.

Og netop den fortid har man da i Lyngby også været bekymret for, hvordan vil blive modtaget i Danmark. Det fortæller Andreas byder til DR Sporten.

– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke var spændte på, hvordan han ville blive modtaget. Ikke af vores egne fans, men vi er da spændte på, hvordan han for eksempel bliver modtaget ude på Brøndby Stadion. Men jeg håber, og jeg tror, at vi alle sammen lige sætter os ind i hans historie, før vi råber noget dumt, lyder det fra direktøren.

Debut og Schjelderup-comeback da FCN delte med Lyngby i sent drama

Den 34-årige islænding har stadig sin Lyngby-debut til gode, og han er heller ikke med i truppen, der skal forsøge at hente point til de kongeblå mod Hvidovre søndag klokken 16:00.

Gylfi Sigurdsson står foruden sine 318 Premier League-kampe også noteret for 78 landskampe med Island.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P