Premier League

Schmeichel storroser Højlund: United har aldrig haft en spiller som ham

Manchester United-legenden Peter Schmeichel har voldsomme roser tilovers for sin landsmand, som bringer noget helt nyt til klubben.

Peter Schmeichel storroser Rasmus Højlund.
Foto: Oli Scarff/AFP/Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix

Forventningerne til Rasmus Højlund er enorme i Manchester United.

De forventninger gør Højlunds landsmand, Manchester United-legenden Peter Schmeichel, bestemt ikke noget for at nedtone.

Tværtimod.

– Han har bare et helt og aldeles uforløst potentiale, og jeg er meget spændt på ham i United, for jeg tror ikke, vi nogensinde har haft en spiller som ham.

– Vi har haft forskellige kombinationer i spillere, men den der kommer nærmest, er Wayne Rooney. Rooney var ikke langsom, men Rasmus er hurtig, og det er en forskel. Jeg siger ikke, at Rasmus er lige så god som Wayne, for i guder hvor var Wayne god og opnåede meget, men Rasmus kan blive den type spiller, lyder det fra Peter Schmeichel.

Rasmus Højlund startdebuterer for Manchester United

Den danske landskampsrekordindehaver er dog langt fra færdig med roserne.

– Jeg er blevet spurgt meget om ham, og sætningen, jeg altid bruger, er, at han har en masse uforløst potentiale. Der er ikke en svaghed i hans spil. Der er ikke en del af hans spil, hvor han ikke kan blive fuldstændig fremragende.

Højlund skulle kun bruge en halv time: Sæsonens hurtigste Manchester United-spiller

– Den her gut har det hele: Han er stor, stærk, hurtig, fysisk, teknisk og taktisk dygtig. Alt man kunne ønske sig i en fodboldspiller, alt man kunne ønske sig for en angriber, og så har han også næsen som 9’er.

– Den halve time vi så mod Arsenal, var efter min mening ikke en ‘falsk positiv’. Vi så, hvem han er: Han kommer ind, udfordrer forsvarsspillere, vil have bolden, er ikke bange for at blive involveret og hans løb lægger pres på modstanderen, lyder det fra ‘The Great Dane’.

Peter Schmeichel nåede i alt 398 officielle kampe. Med sin startdebut mod Brighton nåede Rasmus Højlund sin kamp nummer to for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P