
Drømmemål sikrede AaB et point mod Sønderjyske
Sønderjyske og AaB stod uafgjort i NordicBet Ligaen, hvor kampen især vil huskes for et drømmemål fra nordjydernes side.

Sønderjyske tog hjemme imod AaB i NordicBet Ligaen fredag aften i et opgør, der endte 1-1.
Første halvleg var en taktisk affære mellem de to tophold i den danske 1. Division, hvor det var tydeligt at se, at der var vigtige point på spil.
I det 48. minut i første halvleg lykkedes det dog for sønderjyderne at bringe sig i front med 1-0, da ligaens topscorer, Peter Christiansen, blev sendt alene mod mål, hvor Sønderjyske-spilleren var usvigelig sikker.
Men allerede i det 52. minut i anden halvleg fik AaB bragt balance i regnskabet, da Richard Odada scorede et sandt drømmemål på en fantastisk helflugter fra kanten af feltet til stillingen 1-1.
Selvom begge mandskaber var lige ved og næsten flere gange i løbet af anden halvleg, så var der dog ingen af de to topklubber, der formåede at score yderligere og begge mandskaber måtte derfor nøjes med et point.
I de to resterende kampe fredag aften i NordicBet Ligaen vandt AC Horsens med 0-1 over Hobro IK på udebane, mens B.93 ligeledes slog Hillerød med 0-1.
Resultaterne betyder, at AaB fortsat fører NordicBet Ligaen efter ni runder med 21 point, mens Sønderjyske bevarer andenpladsen med 18 point.