Premier League

Premier League-profil har haft det svært: Jeg søger psykologhjælp

Richarlison har ikke haft det nemt udenfor banen, og det betyder nu, at angriberen har tænkt sig at søge psykologhjælp.

Eric Dier og Harry Kane kan blive genforenet i Bayern München
Foto: REUTERS/Dylan Martinez

Det er ikke altid nemt at være professionel fodboldspiller.

Det kan den brasilianske Tottenham-angriber Richarlison skrive under på. For efter en turbulent tid udenfor banen har han udtalt sig i et brasiliansk medie, at han nu søger psykologhjælp.

– Jeg har været gennem en turbulent tid uden for banen i de sidste fem måneder. Nu er tingene en smule mere stabile derhjemme. Folk, som kun har haft øje for mine penge, er ikke længere tæt på mig.

Richarlison, der blot har fået fuld spilletid i en enkelt ud af de seneste 11 landskampe for Brasilien, blev nok engang skiftet ud natten til onsdag, hvor han blev set sidde grædende på bænken. Det var i Brasiliens kamp mod Peru.

På klubniveau har det heller ikke kørt på skinner for angriberen, der har haft svært at finde vej til netmaskerne siden sidste sommers skifte til Tottenham. Her er det blot blevet til fire scoringer i 40 kampe. Han tager det dog modgangen i Tottenham med oprejst pande.

– Det hele begynder at køre nu, og jeg er sikker på, at jeg kommer ind i en god periode med Tottenham. Jeg tager tilbage til England og søger hjælp fra en psykolog til at styrke mit sind. Det er det, det handler om. At blive stærkere, fastslår Richarlison i interviewet.

Richarlison får mulighed for at sætte flere mål på sin Tottenham-konto allerede i weekenden, når han og holdkammaraterne lørdag eftermiddag tager imod Sheffield United, der har en tidligere Brøndby-spiller i truppen.

Officielt: Sheffield United henter Slimane

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P