Premier League

Officielt: Manchester City forlænger med mangeårig forsvarsprofil

Manchester City har efter længere tids rygter forlænget kontrakten med 33-årige Kyle Walker.

Kyle Walker forlænger med Manchester City, skriver klubben
Foto: Ritzau / Scanpix / Reuters/Ed Sykes

Kyle Walker forlænger sin kontrakt i Manchester City.

Den 33-årige forsvarsprofil var ellers rygtet til den tyske mester, Bayern München, i løbet af sommeren, men nu har han i stedet valgt at fortsætte samarbejdet med Pep Guardiola og Manchester City.

På Citys egen hjemmeside bekræftes det, at Walker har underskrevet en kontrakt indtil sommeren 2026.

Kyle Walkers tidligere kontrakt stod ellers til at udløbe næste sommer.

Den hurtige backspiller kom til den engelske mesterklub tilbage i 2017 fra Tottenham Hotspur, og siden da har han spillet 260 kampe for Manchester City.

United degraderer Jadon Sancho – fortsætter selvtræning

Han har samtidig vundet fem Premier League-titler, to FA Cup-titler, fire Carabao Cup-titler, to Community Shield-titler, Champions League samt Super Cuppen.

Kyle Walker blev i sidste sæson af Champions League udvalgt til årets hold, og han har trukket den engelske landsholdstrøje over hovedet 78 gange. Senest i tirsdags da England vandt 3-1 over Skotland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P