LaLiga

Fire Real Madrid-spillere anholdt for at dele sexvideo

En chokerende nyhed har ramt den internationale fodboldverden torsdag aften. Flere Real Madrid-talenter er anholdt i en sag, hvor en sexvideo er blevet delt.

Flere medier skrev tidlig torsdag aften, at mindst fire Real Madrid-spillere er blevet anholdt af spansk politi.

Og det har den spanske LaLiga-klub sidenhen bekræftet.

Spillerne skulle have delt en sexvideo med en mindreårig, hvilket også bekræftes af spansk politi og Real Madrid.

Der er ifølge klubben tale om en spiller fra Real Madrid Castilla samt tre spillere fra klubbens C-hold, og deling af videoen er angiveligt foregået på mediet WhatsApp.

Det var avisen El Confidencial, som blandt andre skrev først om sagen, og spillernes identitet er endnu ikke afsløret.

Kilder hos avisen siger, at spillere fra førsteholdet også kan vise sig at være involveret i sagen, men det er endnu ikke bekræftet. Avisen AS.com har andre informationer og skriver, at der ikke er førsteholdsspillere involveret.

Anholdelserne kommer efter, at en mor til en 16-årig pige meldte flere spillere i byen Las Palmas på Gran Canaria den 6. september i år. Hun gjorde opmærksom på en sexvideo, hvor hendes datter var blevet optaget, og som altså sidenhen blev delt.

Officielt: Manchester City forlænger med mangeårig forsvarsprofil

Den hovedanklagede spiller i sagen skulle tidligere have haft et forhold til den mindreårige.

Det er Civilgarden i Las Palmas, der undersøger sagen nærmere, og de mistænkte blev angiveligt anholdt i morges i Madrid, hvorefter de efterfølgende blev afhørt hos politiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P