Premier League

Medie: Stor budkrig under opsejling – flere engelske storklubber vil have Ivan Toney

Tre af de største fodboldklubber i London har alle set sig lune på Brentfords Ivan Toney.

Chelsea, Arsenal og Tottenham vil alle have fingrene i Ivan Toney.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det kan ende med en budkrig midt i London.

Således skriver mediet Football.London.

Chelsea, Tottenham og Arsenal skulle nemlig alle tre have udset sig Brentfords Ivan Toney i vinterens transfervindue.

Brentford-angriberen afsoner lige nu en lang karantæne, efter han brød bettingreglerne i engelsk fodbold.

Han må derfor først spille kampe igen den 17. januar.

Det afskrækker dog ikke de tre storklubber, og ifølge Football.London er særligt Chelsea varme på Ivan Toney.

Chelsea skulle endda have forsøgt at indgå en forhåndsaftale med 27-årige angriber.

Den blå London-klubs interesse har varet ved gennem længere tid, og tyske Bild skrev også for få dage siden om interessen.

Brentford er dog åbne for at se, hvilke andre klubber, der måtte byde sig til i kapløbet om Ivan Toneys underskrift.

Thomas Frank om karantæneramte Ivan Toney: Vi skal holde øje med hans mentale helbred

Ivan Toney kom til Brentford fra Peterborough i 2020, og har sidenhen markeret sig som holdets største stjerne og målmager.

I alt er det blevet til 68 mål i 124 kampe for Ivan Toney i Brentford-trøjen, hvilket også har kastet en enkelt A-landskamp for England af sig undervejs.

Hans nuværende aftale med Brentford strækker sig frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P