Medie: Sancho nægter at undskylde til Erik ten Hag
Jadon Sancho er blevet sat til at træne for sig selv, efter at han har nægtet at undskylde til Erik ten Hag for et opslag han lavede på sociale medier.
Jadon Sancho har fået stuearrest af Manchester United.
Den engelske kantsspiller er blevet sat til at træne for sig selv, efter han satte spørgsmålstegn ved Erik ten Hags kommentarer om sin træningsindsats.
Nu skriver The Athletic så, at degraderingen er en direkte konsekvens af, at Sancho nægter at undskylde for sit opslag på sociale medier til Erik ten Hag, hvor han blandt andet skrev, at han blev gjort til syndebuk.
Foruden at være bandlyst fra at træne med resten af holdet er Sancho heller ikke i betragtning til kampen mod Brighton i weekenden.
Kontroversen startede, da Erik ten Hag valgte ikke at udtage Jadon Sancho til kampen mod Manchester United og efterfølgende kritiserede ham.
Det fik efterfølgende Jadon Sancho til at tage afstand fra kommentaren i et opslag på det sociale medie X, der siden er blevet slettet:
Manchester United slår Chelsea og Manchester City: Dyreste trup i verden– Please ikke tro på alt, hvad du læser. Jeg vil ikke tillade, at folk siger ting, der er fuldstændig usande.
– Jeg har opført mig godt til træning i ugens løb. Jeg mener, at der er andre årsager bag dette (fravalget af ham, red.) som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Jeg har været en syndebuk i lang tid, hvilket ikke er fair!
– Alt, jeg vil, er at spille fodbold med et smil og bidrage til holdet. Jeg respekterer alle beslutninger fra trænerstaben, og jeg spiller med fantastiske spillere, hvilket jeg er taknemmelig for. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for logoet uanset hvad.
Jadon Sancho fik spilletid fra bænken i alle tre Premier League-kampe, inden United tabte til Arsenal.