Europæisk Fodbold

Medie: Fredberg takkede nej til United-midt

Jesper Fredberg har angiveligt takket nej til at få en af Manchester Uniteds midtbanespillere til klubben.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jesper Fredberg har formentlig haft nok at se til i det overståede transfervindue.

Her har han hentet en perlerække af spillere, som særligt i Danmark vækker genklang.

Danske landsholdsspillere som Kasper Dolberg, Thomas Delaney og Kasper Schmeichel har således fundet vej til Anderlecht denne sommer, mens også et navn som Thorgan Hazard er kommet til.

Den danske fodbolddirektør havde dog også muligheden for at tilføje endnu et velkendt navn til truppen.

Således skriver belgiske La Dernière Heure, at Jesper Fredberg kunne have hentet Doony van de Beek.

Manchester United skulle nemlig have tilbudt den hollandske midtbanespiller til Jesper Fredberg og co.

Fredberg har købt 12 spillere til Anderlecht.. men udløber selv: Jeg vil gerne blive!

Det blev dog et nej tak fra fodbolddirektøren, der i forvejen er stærkt besat på den centrale midtbane, hvor Thomas Delaney som nævnt også er at finde.

Donny van de Beek er derfor fortsat at finde i Manchester United, hvor han blev hentet til fra Ajax i 2020.

Han har endnu ikke fået spilletid i denne sæson, og står i alt noteret for 60 kampe for den engelske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P