Guardiola tilbage for Manchester City
Pep Guardiola vender tilbage til trænergerningen i Manchester City efter lidt over en måneds fravær.
Manchester City må i slutningen af august måned undvære Pep Guardiola på sidelinjen, da manageren skulle opereres i ryggen.
Efter en lille måned tid er Guardiola atter at finde i Manchester City igen, efter at den spanske manager i august måned måtte gennemgå en rutine operation i sin ryg, som han har været i rehabilitering med siden. Det skriver klubben på deres hjemmeside.
Onsdag var stjernemanageren atter at finde på Manchester Citys træningsanlæg, City Football Academy, efter at have misset to Premier League-kampe og alle træningerne her i landsholdspausen.
Manchester City klarede sig dog udemærket uden Guardiola i spidsen for holdet, da det blev til en 2-1 sejr over Sheffield United og en 5-1 sejr over Fulham i Premier League, hvor Erling Haaland scorede et hattrick.
Lørdag møder Manchester City og Pep Guardiola på udebane i London West Ham, hvor “The Citizens” skal forsøge at fortsætte den perfekte stime i Premier League, hvor klubben fortsat har vundet alle kampe i sæsonen.