
PL-klub tilbød kæmpe millionbeløb for norsk profil: Ville have takket nej
Benfica-nordmanden blev i sommerens transfervindue rygtet til en Premier League-klub, men den 27-årige er glad, hvor han er.

I juni meldte et portugisisk medie om et kæmpe bud på Fredrik Aursnes.
Aston Villa bød angiveligt cirka 350 millioner kroner for Benfica-profilen, som efter sigende er hans frikøbsklausul.
Benfica var naturligvis med på et salg af nordmanden for så stor en sum, og det samme skulle man tro om den 27-årige nordmand, der garanteret ikke havde regnet med interesse fra den bedste engelske række.
Men faktisk Aursnes hørte aldrig noget konkret fra Birmingham-klubben, men havde faktisk heller ikke været interesseret, hvis de bød sig til.
Til TV 2 Norge fortæller han, at han ikke var fristet af tilbuddet – end ikke hvis han fik fordoblet sin løn.
– Penge betyder lidt, men jeg er glad i Benfica, indleder nordmanden og fortsætter:

– Jeg er ekstremt lykkelig, hvor jeg er nu, og lige nu er der ikke noget, jeg kunne tænke mig at bytte Benfica ud med.
Aursnes har spillet i Benfica siden sit skifte fra hollandske Feyenoord i 2022.