Startopstilling: Faghir får chancen fra start på U21-landsholdet
U21-landstræner, Steffen Højer, har foretaget hele fem ændringer i sin startopstillingen til aftenens træningskamp mod Slovakiet.
Et par af dem giver sig selv, og så er der et par overraskelser.
U21-landstræner Steffen Højer har skiftet på fem pladser til u21-landsholdets venskabskamp mod Slovakiet.
Sheffield United-spidsen William Osula er rejst hjem fra lejren med en skade, og derfor er det den tidligere Vejle og FCN-angriber, Wahid Faghir, der starter helt på toppen.
Den nuværende Elversberg-spiller, Faghir, så hele sidste uges venskabskamp mod Frankrig fra bænken.
Viktor Kristiansen og Mohamed Daramy blev i sidste uge kaldt op på A-landsholdet, og ind i deres sted er kommet Patrick Dorgu og Christian Rasmussen.
Ind på holdet kommer også William Clem og Oscar Fraulo, der i forhold til nederlaget mod Frankrig erstatter Tochi Chukwuani og William Bøving.
U21-landsholdets startopstilling:
Andreas Jungdahl (Cremonese)
Thomas Kristensen (Udinese)
Patrick Dorgu (Lecce)
William Clem (F.C. København)
Christian Kjelder Rasmussen (FC Nordsjælland)
Wahid Faghir (Elversberg)
Maurits Kjærgaard (RB Salzburg)
Mathias Kvistgaarden (Brøndby)
Elias Jelert (F.C. København)
Oliver Provstgaard (Vejle B)
Oscar Fraulo (Utrecht)
Bænken:
Lucas Hey (FC Nordsjælland)
Anton Gaaei (Ajax)
William Bøving (Sturm Graz)
Valdemar Lund (F.C. København)
David Kruse (Valenciennes)
Jonathan Ægidius (Brøndby)
Victor Lind (Norrköping)
Tochi Chukwuani (Lyngby)
Tobias Bech (AGF)
Aske Adelgaard (OB)
Kampen mellem Danmark og Slovakiet spilles klokken 18:00 på Vejle Stadion. Kampen kan følges LIVE på DBUTV.