
Portugal udraderede chanceløse Luxembourg
Portugiserne tæskede Luxembourg mandag aften i EM-kvalifikationens gruppe J.

Der var ren og skær klasseforskel, da Portugal mandag aften smadrede et tamt Luxembourg-mandskab.
Portugiserne kunne ved slutfløjt prale af en sejr på hele 9-0, hvor Luxembourg kun formåede at sende et enkelt skud afsted inden for målrammen.
Flere spillere gjorde sig bemærket i opgøret. Bruno Fernandes fik sig et hattrick i oplæg samt en enkelt scoring, mens Gonçalo Inacio, Gonçalo Ramos, Diogo Jota, Ricardo Horta og Joao Felix stod for de øvrige mål.
Dermed udbygger Portugal sin føring i gruppe J, hvor de fører med fem point ned til andenpladsen fra Slovakiet.
Portugiserne har nu scoret 24 gange i seks kampe, som alle er endt med sejr, i EM-kvalifikationen, og de har endnu til gode at lukke et mål ind.
Portugal spiller næste gang mod Slovakiet, mens Luxembourg tørner sammen med Island. Begge kampe spilles den 13. oktober.

Du kan som altid få det fulde overblik over, hvilke kampe der bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.