Serie A

Officielt: Pogba suspenderes af italienske antidoping-myndigheder

De italienske myndigheder har midlertidigt suspenderet Juventus' Paul Pogba for brud på antidoping-reglerne.

Paul Pogba suspenderes for doping - Juventus bekræfter
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

NB: klokken 20:09 har Juventus udsendt sin udtalelse i sagen.

Der er tale om en provisorisk suspendering.

Juventus-midtbanespilleren, Paul Pogba, kommer næppe i kamp for Juventus lige foreløbigt.

Den 30-årige franskmand har ifølge de italienske antidoping-myndigheder forbrudt sig mod artikel 2.1 og 2.2, og derfor har de på opfordring fra den italienske antidoping-anklagemyndighed provisorisk suspenderet den franske verdensmester.

Det bekræftes desuden, at det forbudte stof, der er tale om, er testosteron metabolitter.

Også Juventus bekræfter mandag aften, at midtbanespilleren har modtaget en midlertidig udelukkelse.

– Juventus Football Club annoncerer i dag, den 11. septemeber 2023, at fodboldspilleren Paul Labile Pogba modtog en foreløbig suspendering fra det nationale antidoping tribunal som følge af resultater af en test foretaget den 20. august 2023.

Italienske medier: Paul Pogba testet positiv for doping

– Klubben forbeholder sig retten til at overveje sin næste proceduremæssige skridt, lyder det fra Juventus.

Paul Pogba spillede ikke kampen mod Udinese den 20. august, hvor han altså alligevel var igennem en dopingtest.

Franskmanden har til gengæld fået indhop i begge Juventus’ efterfølgende to kampe i Serie A.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P