Premier League

Medie: Liverpool og Manchester City jagter samme forsvarsspiller

Pep Guardiola og Jürgen Klopp har efter sigende begge rettet blikket mod West Ham, hvor man vil forsøge at forstærke defensiven næste sommer.

Både Manchester City og Liverpool holder øje med Nayef Aguerd.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jürgen Klopp og Pep Guardiola har i efterhånden mange år konkurreret mod hinanden.

Langt størstedelen af konkurrencen mellem de to succesfulde managere er kommet udtryk uge efter uge, når de – mod hinanden såvel som mod andre klubber – har sendt deres spillere i aktion på grønsværen i jagten på tre point.

Det er dog ikke kun på banen, at der er konkurrence mellem Manchester City-manageren og Liverpools ditto.

I hvert fald skriver The Sun, at de to engelske storklubber nu lurer på West Hams Nayef Aguerd som en forstærkning i transfervinduet næste sommer.

Den 27-årige forsvarsspiller blev hentet til West Ham fra Rennes for 260 millioner kroner forrige sommer.

Ifølge The Sun er det Liverpool, der har mest brug for at hente Nayef Aguerd, da flere af klubbens forsvarsspillere enten døjer regelmæssigt med skader eller er ved at være oppe i alderen.

Medie: Real Madrid overvejer Manchester City-profil som alternativ til Mbappé

Den marrokanske forsvarsspiller har trods skader noteret sig for 33 kampe i West Ham siden sin ankomst sidste år.

I denne sæson er det blevet til tre Premier League-kampe for Nayef Aguerd, hvor han dog så rødt i 3-1-sejren hjemme mod Chelsea, hvilket resulterede i en karantæne mod Brighton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P