3F Superligaen

Medie: FCK sælger Akinkunmi Amoo

F.C. København er angiveligt ved at sælge klubbens måske største transferflop nogensinde.

Rygter sender FCK's Akinkunmi Amoo til cypriotiske Omonia Nicosia.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er over et halvt år siden, at F.C. København betalte 32 millioner kroner for ham.

Dermed er 21-årige Akinkunmi Amoo fortsat lige akkurat i top-10 over de dyreste spillere i Superligaens historie.

Derfor skal man nok heller ikke begynde at regne for meget på pris per spillet kamp, for det er nemlig stadig kun blevet til i alt fire kampe og i alt 101 spilleminutter for nigerianeren i den hvide FCK-trikot.

Nu kan det ulykkelige ægteskab mellem Amoo og de danske mestre være ved at nærme sig en skilsmisse.

Ifølge svenske Fotbolldirekt er F.C. København nemlig blevet enige med cyrpriotiske Omonia Nicosia om en transfer.

I den cypriotiske klub er det den svenske sportsdirektør Jesper Jansson, der er ved at strikke en aftale sammen med F.C. København, og han må i den grad siges at have erfaring med at forhandle med de danske mestre.

Medie: FCK’er på blokken i Ukraine

Det var nemlig selvsamme Jesper Jansson, der er januar 2022 sad i stolen som fodbolddirektør i svenske Hammarby, da de solgte Amoo til F.C. København – et salg der stadig er Stockholm-klubbens næstdyreste nogensinde.

Jesper Jansson har desuden en fortid som chefscout i F.C. København.

Omonia Nicosia er efter sæsonens første tre kampe nummer to i den cypriotiske liga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P