
Tidligere Manchester United-stopper skriver under med Championship oprykker
Den tidligere Manchester United-forsvarsspiller har underskrevet en kort kontrakt med Ipswich Town i Championship.

Axel Tuanzebe har fundet en ny klub, efter kontrakten med Manchester United udløb denne sommer.
Fremover skal den tidligere United-akademi-spiller tørne ud for Ipswich Town i den næstbedste række i England.
Det bekræfter Championship-klubben på sin hjemmeside.
Her har den engelske stopper underskrevet en ét-årig kontrakt med en option endnu en sæson.
Han kommer til Championship-oprykkerne med et flot CV.
Foruden at have fået sin fodboldopdragelse i Manchester United, har har også været udlejet til klubber som Aston Villa og Napoli, og i sidste sæson var han en tur i Stoke City.
25-årige Tuanzebe har spillet 37 kampe for Manchester United i alle turneringer.