
Portugal og United-anfører slog Slovakiet i tæt opgør
Portugals landshold besejrede fredag aften Slovakiet på udebane med 1-0 og er nu klar favorit til førstepladsen i gruppe J.

Portugal ligner et hold, der godt kan begynde at booke billetterne til EM i 2024 i Tyskland.
Med en 1-0 sejr fredag aften i en tæt kamp ude mod Slovakiet, sikrede Manchester Uniteds-anfører, Bruno Fernandes, de tre point med sin scoring i slutningen af første halvleg.
Fra højre side i Slovakiets forsvar kanonerede han fra en skarp vinkel bolden forbi Slovakiets målmand.
Hjemmeholdet havde stor ære af opgøret især i første halvleg, men holdet formåede aldrig at komme helt tæt på de sydeuropæiske stjerner i de sidste 45 minutter.
Portugal fører nu Gruppe J med 15 point på førstepladsen, mens Slovakiet har 10 point på andenpladsen.
Mandag møder Portugal så Luxembourg på hjemmebane, mens Slovakiet samme aften møder en anden lilleputnation i Liechtenstein.