Premier League

Medie: Liverpool-emne forlænger med Newcastle

Bruno Guimarães har efter sigende tiltrukket sig stor interesse fra Liverpool i det netop overståede transfervindue - nu ser det dog ud til, at han i stedet forlænger med Newcastle.

Bruno Guimarães forlænger sin kontrakt med Newcastle.
Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Bruno Guimarães blev sidst på sommeren sat i forbindelse med et skifte til Liverpool.

Den 25-årige brasilianers evner skulle endda have fået Merseyside-klubben til at byde hele 100 millioner pund, hvilket svarer til 870 millioner kroner.

Det blev dog til et rungende nej fra Newcastle. Det skriver spanske AS.

Fredag tyder det nu på, at Newcastles afvisning af Liverpool og de mange penge skyldes klubbens egne ambitioner og planer for fremtiden med Bruno Guimarães.

Således skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at den defensive midtbanespiller er snublende nær en kontraktforlængelse med Newcastle.

Parterne skulle have holdt hemmelige møder gennem de seneste 10 dage, og det er nu kun de sidste detaljer, der skal falde på plads, før en ny aftale bliver underskrevet.

Mål og Highlights: Endnu et PL-hattrick! 18-årige Ferguson sender Brighton i himlen mod Newcastle

Bruno Guimarães skiftede til Newcastle fra Lyon i begyndelsen af 2022.

Her er han sidenhen blevet en af holdets største profiler.

I alt har han noteret sig for 61 kampe med 10 mål og seks assists til følge for Newcastle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P