3F Superligaen

FCK-flop må vige: Jordan Larsson tager hans rygnummer

Khouma Babacar har måttet give afkald på sit rygnummer i F.C. København, som Jordan Larsson i stedet har overtaget.

Khouma Babacar mister sit rygnummer til Jordan Larsson i FCK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er mere end et år siden, at Khouma Babacar sidst tørnede ud for F.C. København i Superligaen.

I det forgangne transfervindue arbejdede Peter ‘PC’ Christiansen og co. da også på at få ham solgt, men ifølge Ekstra Bladet var der den 31. august endnu ikke nogle bud på den 30-årige angriber.

Samtidig kunne F.C. København først på sommeren løfte sløret for, at man hentede Jordan Larsson til klubben på en permanent aftale.

Mens Khouma Babacar fortsat er så langt ude i kulden, som man overhovedet kan være, har Jordan Larsson derimod budt sig til og fået spilletid i 13 kampe denne sæson.

Det har nu også resulteret i, at han bliver belønnet med et nyt rygnummer.

Jordan Larsson overtager således rygnummer 11, som Khouma Babacar ellers har båret hidtil. Khouma Babacar får i stedet nummer 15. Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Jordan Larsson har spillet med nummer 25 indtil nu.

Khouma Babacar har en fortid i klubber som Lecce, Sassuolo og Fiorentina.

Han har i sit mere end halvandet år i FCK noteret sig for 17 kampe med tre mål og to assists til følge.

Jordan Larsson står noteret for 10 mål i 29 kampe for FCK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P