Journalist: 26-årige Luiz Felipe skifter LaLiga ud med Saudi-Arabien
Endnu en spiller forlader Europa og skifter til Saudi Pro League. Det skriver Fabrizio Romano.
Han er kun 26 år og fast mand i LaLiga for Real Betis.
Alligevel skifter den stærke brasilianske forsvarsspiller Luiz Felipe til Saudi-Arabien.
Det erfarer transferjournalisten Fabrizio Romano.
Den tidligere Lazio-spiller har angiveligt lavet en aftale med Al Ittihad, hvor lægetjekket er overstået og kontrakten underskrevet.
Ifølge Romano modtager Betis 25 millioner euro svarende til 185 millioner danske kroner.