Europæisk Fodbold

Hjulmand forklarer fravalg af Højlund: Det gælder på søndag

Det var nogle markante navne, der startede på bænken i torsdagens kamp mod San Marino.

Rasmus Højlund er angivelig Manchester Uniteds førsteprioritet i transfervinduet.
Foto: REUTERS/Borut Zivulovic.

Startopstillingen blev uden Rasmus Højlund, Alexander Bah og Andreas Christensen.

Da Kasper Hjulmand blev spurgt ind til startopstillingen til torsdagens landskamp mod San Marino, var det særligt fravalget af Højlund, Bah og Christensen, der fyldte.

Det drejede sig blandt andet om skader og manglende spilletid:

– Andreas spillede sin første hele kamp mod Osasuna søndag aften og har haft problemer med sin akillessene i hele opstarten. Han har det fint, men han har ikke to gange 90 minutter i sig, og han skal være topklar til på søndag mod Finland.

Herefter blev Kasper Hjulmand spurgt af TV2 Sport, om Jens Stryger Larsen har overhalet Alexander Bah på højrebacken. Til det var Hjulmand klar i spyttet.

– Nej, det har han ikke. Alexander passer vi på. Der er nogle ting, men det kan vi tage efter kampen. Vi spiller med dem, der er 100 procent klar og 100 procent friske.

Noget nær det samme gør sig gældende med Rasmus Højlund, der netop er blevet nomineret til verdens bedste unge spiller.

Højlund i det fine selskab – nomineret til verdens bedste under 21 år

– Jeg kan regne med ham. Men husk på, at han kun har spillet 40 minutter i løbet af de seneste to måneder. Han er ikke klar til to gange 90 minutter, men han er fuldstændig klar til at komme ind og gøre en forskel.

Det hele bygger op til kampen mod Finland på søndag, og du kan se kampen på TV2. Du kan holde dig opdateret på alle landskampene HER:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P