3F Superligaen

Medie: Så meget betaler Wolfsburg for Grabara – sender millioner til Liverpool

F.C. Københavns salg af Kamil Grabara er også godt nyt for Liverpool, der nu kan se frem til en økonomisk gevinst.

Kamil Grabara skifter til Bundesligaen næste sommer.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København har solgt Kamil Grabara til Wolfsburg.

Det oplyste superligaklubben tidligere onsdag.

Nu mener både Ekstra Bladet og transferjournalisten Fabrizio Romano at kende til det beløb, som FCK scorer ved salget af den 24-årige målmand.

Begge steder lyder transfersummen på 13,5 millioner euro, hvilket svarer til 101 millioner kroner.

Det er dog ikke kun FCK, som får gavn af de penge – det gør Liverpool nemlig også.

Kamil Grabara blev således hentet til FCK fra Liverpool, da han i sommeren 2021 tilsluttede sig den danske hovedstadsklub.

Premier League-klubben skulle i den forbindelse have sikret sig en videresalgsklausul på omkring 20 procent. Ifølge Ekstra Bladet er der tale om 20 procent udover den pris, som FCK hentede ham for.

Det vil altså sige, at Liverpool står til at tjene rundt regnet 20 millioner kroner på F.C. Københavns salg af Kamil Grabara – eller lidt mindre, hvis Ekstra Bladets oplysninger om at de 20 procent er udover den pris, som FCK selv hentede ham for.

PARKEN Sport & Entertainment oplyser selv, at salget forventes at have en positiv virkning på resultat før skat for 2024 på cirka 50 millioner kroner.

I Liverpool får Grabara-salget næppe den store indflydelse på årsregnskabet.

‘PC’ efter Grabara-salg: Måske den bedste i klubbens historie

Kamil Grabaras skifte til Wolfsburg sker først til næste sommer.

Bundesligaklubben har dog mulighed for at benytte sig af en option til januar, så man allerede der kan få gavn af FCK-keeperens kvaliteter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P