Kepa om nej til Bayern: Real Madrid er Real Madrid
Kepa Arrizabalaga blev rygtet til Bayern München, men endte i stedet med at vælge Real Madrid - han var dog aldrig selv i tvivl om, hvem han skulle vælge.
Yann Sommer tog til Inter, så Bayern München var på jagt efter en ny målmand.
Pludseligt blev Thibaut Courtois skadet for resten af sæsonen, og så skulle Real Madrid også på jagt.
Begge klubber han tilsyneladende udset sig Kepa Arrizabalaga i Chelsea, men det blev den spanske kongeklub, som løb med underskriften.
Den spanske keeper har nu selv sat ord på, hvorfor det blev Real Madrid og ikke Bayern München, som han valgte at vogte målet for.
– Nej til Bayern? Real Madrid er Real Madrid. Når Real Madrid ringer, så er det nemt.
– Jeg har spillet mod Real Madrid tre gange sammen med Chelsea. Da jeg var på Bernabeu skulle jeg altid gå til venstre, ind i gæsternes omklædningsrum, men jeg ville hellere gå til højre, siger han til Marca ifølge Fabrizio Romano.
Bellingham har taget Real Madrid med storm – holdkammerat har aldrig set noget lignendeKepa Arrizabalaga skrev i midten af august under på en lejeaftale med Real Madrid gældende for resten af sæsonen.
Han har stået i Real Madrids seneste to kampe, hvor han har lukket et enkelt mål ind.
Hans kontrakt med Chelsea strækker sig frem til sommeren 2025, og han står i alt noteret for 163 kampe for den blå London-klub.