International Fodbold

Vallys om landsholdsudtagelse: Jeg er her af en grund!

Nicolai Vallys tror på, at han er udtaget til landsholdet af en grund, og håber på, at han kan gøre en forskel for landsholdet.

Nicolai Vallys tror på landsholdsdebut
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nicolai Vallys står foran en mulig landsholdsdebut.

Det står klart, efter det den 31. august kom frem, at Nicolai Vallys er blevet efterudtaget til det danske landsholds kampe mod San Marino og Finland.

Brøndby IF-profilen havde håbet på en landsholdsudtagelse efter sin fornemme start på sæsonen, hvor han har noteret sig for fem mål i syv Superliga-kampe for Brøndby. Og selvom udtagelsen skete på et afbud, så er Vallys selv ikke i tvivl om, at han er med af en grund.

I et interview med Viaplay i landsholdslejren sætter Nicolai Vallys nogle perspektiver på, hvad han håber at få ud af landsholdssamlingen. Han forventer ikke kun, at det bliver lærdom… Han satser på debut.

– Det er selvfølgelig enormt dejligt at være her. Jeg er glad for at være her. Når man bliver nævnt i den forbindelse (i forbindelse med landsholdet, red.), så håber man selvfølgelig at komme med. Så jeg er enormt glad for at få muligheden her i anden omgang, fortæller Vallys til Viaplay og fortsætter:

– Det handler selvfølgelig om lærdom, men helt klart også at komme ind og tage min chance. Jeg vil vise mig frem så godt som overhovedet muligt. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan få min debut. Så det er en blanding. Jeg er enormt ydmyg, men samtidig så føler jeg også, at jeg er her af en grund.

Medie: Jesper Lindstrøm afviste stort Premier League-skifte

Nicolai Vallys har imponeret, siden han kom til Brøndby IF fra Silkeborg IF i sommeren 2022. I alt er det blevet til 32 kampe for de blå-gule med 11 mål og seks assists til følge.

Denne sommer har det fået udenlandske bejlere til at røre på sig i jagten på en offensiv forstærkning. Prisen var dog ikke oppe at ramme en pris, som Brøndby IF kunne acceptere. Læs mere om dette her.

Se hele interviewet med Nicolai Vallys i videoen øverst i artiklen

Relateret video:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P