Officielt: Schmeichel slutter sig til belgisk danskerkoloni
Kasper Schmeichel har endelig fundet sin nye klub efter bruddet med franske Nice. Denne gang går turen til Belgien, hvor han får flere danske holdkammerater.
Kasper Schmeichel har fundet sin nye klub efter bruddet med franske Nice.
Fremover skal han vogte buret i danskerklubben Anderlecht, der spiller i den bedste belgiske liga, Jupiler League. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Her bliver han holdkammerater med Kasper Dolberg, Anders Dreyer og Thomas Delaney, der alle er kommet til klubben, efter Jesper Fredberg kom til som sportsdirektør, og Brian Riemer blev cheftræner.
Danskeren skriver under på en et-årig kontrakt, der altså holder ham i klubben indtil sommeren 2024, og der er desuden inkluderet en mulighed for forlængelse med yderligere et år i kontrakten.
Selv er den danske landsholdskeeper også meget tilfreds med den mulighed Fredberg og co. har givet ham.
– Efter at have snakket med Jesper og Brian, synes jeg projektet var rigtig fedt. Anderlecht er en kæmpe klub, og mine tidligere holdkammerater fra forskellige klubber har snakket meget godt om det her sted. Det var noget, jeg meget gerne ville være en del af, lyder det fra Schmeichel.
Selvom Jesper Fredberg ikke havde haft intentioner om at skulle hente flere spillere til Anderlecht-truppen denne sommer, så kunne han ikke sige nej, da muligheden bød sig.
– Selvom vi er glade for vores nuværende trup, så var det en exceptionel mulighed for at bringe in målmand ind med så meget erfaring og know-how, siger den danske sportsdirektør og fortsætter:
– At skrive under med Kasper Schmeichel passer til vores mål om at have konkurrence på alle positioner. Han kan komme til at have enorm værdi for klubben med hans erfaring både på og udenfor banen.
Mæhle fik røffel for at give Højlund lift: Ledelsesstilen var baseret på frygtI Anderlecht skal 36-årige Schmeichel slås med franske Maxime Dupe om en plads i startopstillingen.
Anderlecht ligger i skrivende stund nummer to i den bedste belgiske række og har kun Gent foran sig i tabellen.