Officielt: Manchester United sender stopper til tyrkisk storklub
Manchester Uniteds Erik Bailly har nu fremtiden på plads og skal tilbringe den næste del af sin karriere i den bedste tyrkiske liga.
Det vælter med skader i Manchester Uniteds bagkæde.
I søndagens storkamp i Premier League mod Arsenal var United nødt til at skifte begge stoppere under opgøret grundet sygdom til Victor Lindelöf og en skade til Lisandro Martinez.
Nu er valget på stopper-positionen endda også blevet én mindre, efter Besiktas natten til tirsdag har præsenteret ivorianske Eric Bailly som ny spiller i den tyrkiske storklub.
Kontraktens længde nævnes ikke, men transferjournalisten Fabrizio Romano mener at vide, at den løber frem til slutningen af indeværende sæson.
Den tyrkiske storklub kommer desuden heller ikke nærmere en pris for den ivorianske landsholdsspiller.
Bailly blev hentet til Manchester United i Villarreal i 2016 for, hvad Transfermarkt mener at vide var, 38 millioner euro.
Galatasaray henter endnu en Tottenham-spillerSiden er det blevet til 113 kampe og et enkelt mål i den meget skadesplagede stoppers syv-årige karriere i United.