Europæisk Fodbold

Medie: Stor nedtur – Nissen Kristensen udeladt i Romas Europa League-trup

Den danske defensivspiller har fået en hård start i AS Roma, hvor han nu ser ud til at være blevet udeladt fra Europa League-truppen.

Rasmus Nissen Kristensen ikke udtaget til Europa League-truppen i AS Roma
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Rasmus Nissen Kristensen må se langt efter Europa League-fodbold i denne sæson.

Danskeren skiftede denne sommer til AS Roma, men selvom klubben har kvalificeret sig til Europa League-gruppespillet, så kommer han efter alt at dømme ikke til at spille ét eneste minut i turneringen i denne sæson.

I hvert fald beretter flere italienske medier – heriblandt Corriere dello Sport – at Rasmus Nissen Kristensen er blevet valgt fra af klubbens cheftræner, José Mourinho, og derfor ikke er registreret til at spille i turneringen.

Årsagen skal angiveligt findes i UEFA’s regler for Financial Fairplay.

Reglerne skulle betyde, at AS Roma har været begrænset i udvælgelsen af spillere, der er på leje i klubben. Det skyldes blandt andet den store lejeaftale, som Romelu Lukaku skulle være ankommet på.

Fo at overholde de regler, som UEFA har udstukket, har AS Roma således været nødt til at prioritere i sine lejespillere. Og her har Romelu Lukaku altså stået foran i køen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Sammen med Rasmus Nissen Kristensen skulle også Sardar Azmoun, som AS Roma har lejet i Bayer Leverkusen for sæsonen, være blevet fravalgt.

Den endelige liste over AS Roma-spillere, der får mulighed for at spille i Europa League i denne sæson fremgår endnu ikke på UEFA’s hjemmeside.

Når den endelige liste er klar, kan den ses HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P