
Brøndby-profil slog rekord i Randers-sejr – flest kampe nogensinde!
Kroaten er nu den udlænding med flest Superliga-kampe for Brøndby IF i klubbens historie.

Josip Radosevic skrev sig søndag ind i Brøndby-historien.
Kroaten slog nemlig en flot rekord, da klubben fra Vestegnen slog Randers FC med 3-1 på hjemmebane.
Den 29-årige midtbanespiller er nemlig efter kampen den udlænding, der har spillet allerflest Superliga-kampe i Brøndby-trøje i klubbens historie.
Kampen var Radosevic’ Superliga-kamp nummer 147 i gult og blåt, og ingen anden udenlandsk spiller har altså spillet ligeså mange i Brøndbys næsten 60 år lange historie.
Han overtager dermed rekorden fra svenske Johan Larsson, der var i Brøndby af to omgange og i fem sæsoner i alt og altså blev noteret for 146 Superliga-kampe.
I dag spiller Larsson i Elfsborg, hvor han skiftede til fra netop Brøndby i vinteren 2020.

Josip Radosevic kom til Brøndby fra Hajduk Split i sommeren 2018 og står samlet set noteret for 177 kampe for Brøndby, syv scoringer og 11 oplæg.