Dansk Fodbold

Vallys’ første landsholdssamling på fødselsdag: Min far begyndte at græde

Brøndby-profilen Nicolai Vallys har mandag haft en fødselsdag, som han sent kommer til at glemme.

Nicolai Vallys er udtaget til landsholdet, og det fik hans far til at græde.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nicolai Vallys er mandag fyldt 27, og så har han haft sin første landsholdssamling nogensinde.

Lidt af en mandag for den kreative Brøndby-spiller, der ikke i første omgang var udtaget til de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod San Marino og Finland.

Udtagelsen kom i torsdags, da Mikkel Damsgaard måtte trække sig med en skade, og det var selvsagt en stor dag i hele familien Vallys, fortæller dagens fødselar.

– Min far begyndte at græde, og min mor fik kuldegysninger. Jeg blev selvfølgelig enormt glad, det er jo det, jeg har drømt om hele mit liv, så jeg er enormt stolt og glad for at få den her mulighed.

– Helt fantastisk at være en del af det her og trække den her trøje over hovedet og repræsentere Danmark. Det er stadig helt surrealistisk, og måske har jeg endda ikke helt forstået det endnu, men jeg glæder mig til at komme rigtigt igang og få lov at vise mig frem ude på banen, lyder det fra Nicolai Vallys.

Nicolai Vallys’ landsholdsudtagelse kom på den sidste dag i august, efter han havde scoret ét mål i hver af Brøndbys første fem kampe i sæsonen, og søndag fik han så endnu et bevis på, at sæsonen er startet ganske godt:

Vallys kåret til månedens spiller i Superligaen

Nicolai Vallys har spillet 32 kampe for Brøndby, siden han sidste sommer skiftede til klubben fra Silkeborg.

Han har aldrig repræsenteret de danske ungdomslandshold i hverken officielle eller uofficielle kampe, men med en hjemmekamp mod miniputterne fra San Marino torsdag er det ikke usandsynligt, at Vallys inden længe kan kalde sig landsholdsspiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P