3F Superligaen

Skal Kamil Grabara til Wolfsburg? – her er FCK-keeperens svar

Kamil Grabara er søndag blevet sat i tæt forbindelse med et skifte til tyske Wolfsburg, og den polske målmand er nu selv blevet forholdt rygterne.

Kamil Grabara skifter til Bundesligaen næste sommer.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag middag skrev den tyske avis Wolfsburger Allgemeine, at Kamil Grabara skifter til Wolfsburg næste sommer.

Sidenhen bekræftede PARKEN Sport & Entertainment at de har modtaget et bud på polakken.

I kølvandet på F.C. Københavns 2-0-sejr over Viborg FF søndag, er FCK-keeperen nu selv blevet forholdt rygterne.

– Af hvad jeg ved, så forhandler klubberne lige nu. Hvis prisen og betingelserne er fine, så når de måske til enighed, lyder det kortfattet fra Kamil Grabara til Viaplay i første omgang.

Den polske målmand bliver efterfølgende spurgt ind til, hvad han tænker om Wolfsburg som sin kommende destination, hvortil han svarer ganske spydigt:

– Skal vi ikke tale om kampen? Eller skal vi kun tale om irrelevante ting lige nu?

– Jeg vil hellere end gerne tale med dig om det, hvis det ender med at ske.

– Lige nu er intet på plads, så jeg synes ikke, vi har noget at tale om, siger Kamil Grabara, der også lige får nævnt, at der har været mange klubber med interesse for ham denne sommer.

Kamil Grabara kom til F.C. København i sommeren 2021.

Hans nuværende kontrakt med de danske mestre strækker sig frem til sommeren 2026.

Du kan se interviewet med Kamil Grabara i videoen øverst i artiklen

Mål og Highlights: Endnu et Vavro-drøn sørgede for tre point til FCK mod Viborg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P