Mario Balotelli igen i fokus: Vil fremtvinge skifte til Saudi-Arabien – træner alene i sin klub
Den italienske angriber, Mario Balotelli, er igen i rampelyset. Denne gang i forbindelse med hans forsøg på at skifte til Saudi-Arabien, selvom han spiller i FC Sion.
Mario Balotelli, der tidligere har spillet for klubber som Inter, AC Milan, Liverpool og Manchester City, havnede i sidste sæson i schweiziske FC Sion.
Her rykkede han, efter seks mål i atten kampe, ned med sin nye klub.
Og nu er Mario Balotelli så igen kommet i centrum for alt andet end sine præstationer på grønsværen.
Han er efter sæsonopstarten blevet udelukket fra FC Sions trup for at forbryde sig imod klubregler og ‘økonomiske forhold’.
Ifølge flere medier arbejder Balotellis agenter på at sikre ham et skifte til en klub i Saudi-Arabien, hvor det saudiarabiske transfermarked som bekendt lukker senere end det europæiske, der lukkede i fredag aften.
Krisen i FC Sion har ført til, at Balotelli i øjeblikket træner alene hos Sion, mens han venter på et konkret tilbud fra mellemøsten.
Fodboldekspert: Saudi-arabiske Al Nassr ville vinde Superligaen– Mario har ikke betalt tilbage af den tillid, vi gav ham, siger FC Sions formand, Christian Constantin, til avisen L’Illustre.
– Han mener, at klubbens regler kun gælder for andre og ikke for ham.
Det lyder unægteligt som en Mario Balotelli historie.