Premier League

Manchester United-flop stadig på vej væk – Champions League-deltagere prøver igen

Han har haft alt andet end et lykkeligt ophold på Old Trafford. Alligevel kan der vente Champions League-fodbold for hollandske Donny van de Beek i den kommende sæson.

Manchester United kan stadig sælge Donny van de Beek
Foto: Ritzau Scanpix / Reuters/Lee Smith

Han har haft en mareridtsagtig karriere hos Manchester United.

Men nu kan der være en løsning på vej for Donny van de Beek.

For selvom det engelske transfervindue er lukket, er de tyrkiske mestre fra Galatasaray fortsat fast besluttet på at forhandle en aftale med hollænderen på plads.

Transfervinduet i Tyrkiet forbliver åbent frem til den 8. september, og dermed har Manchester United fem dage til at arbejde på en aftale med tyrkerne.

Donny van de Beek vil, hvis skiftet går igennem, gå i fodsporene på Wilfried Zaha og Hakim Ziyech, der også begge er rejst til Premier League til den tyrkiske hovedstadsklub.

Galatasaray har tidligere forsøgt at sikre sig Van de Beek på en lejeaftale, men det tilbud blev afvist af Erik ten Hag og Manchester United.

Donny van de Beek kom til Manchester United for lige nøjagtig tre år siden, og på nær spilletid under et lejeophold i Everton har det været småt med kampminutter i Premier League.

Den 26-årige tidligere Ajax-spiller har kun fået 34 kampe i Premier League for Manchester United på tre år. Og kun tre af disse kampe endte med fuld spilletid i den røde United-trøje.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P