3F Superligaen

CV godkender Brøndbys transfervindue: Vi har rigeligt med dygtige spillere

Transfervinduet lukkede i fredags, og derfor er det blevet tid til, at Brøndbys sportschef Carsten V. Jensen gør status.

Brøndbys sportsdirektør Carsten V. Jensen under superligakampen mellem Vejle Boldklub og Brøndby IF i Vejle mandag den 28. august 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Der har været gang i svingdøren hos Brøndby i sommertransfervinduet, der lukkede i fredags.

Ud er gået markante profiler som Mads Hermansen og Anis Ben Slimane, imens der også har været flere tilgange.

En position hvor flere har skreget på en opgradering i løbet af sommeren er 6’er, men her er personalet uændret. Det har Brøndbys sportchef Carsten V. Jensen det fint med, siger han i et interview med Viaplay:

– Der er masser af ting, man kan være utilfreds med, men jeg kan også nøjes med at sige, at de spillere vi har faktisk gør det rigtig godt, siger Brøndby-bossen og fortsætter:

– Der har jo også været en udvikling der, hvor vi nu spiller med to i bunden af midtbanen, og det ser ud til at passe Greve og Wass rigtig godt, så vi har rigeligt med dygtige spillere.

– Den spiller, som eventuelt skulle have været inde, skulle være på en rigtig rigtig høj hylde, og det har ikke været muligt i det her vindue.

Få overblikket over alle sommerens Superliga-handler her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P