Bred enighed: Manchester Citys mål var ‘1000 procent’ offside
Manchester City vandt overbevisende over Fulham med 5-1, men efter kampen var det igen VAR, der tog fokus. Her var Erling Haaland, Marco Silva og den tidligere dommer Mike Dean alle enige om, hvorvidt Citys anden scoring skulle have stået.
Manchester City vandt 5-1 over Fulham, og Erling Haaland satte rekord, men alligevel taler alle om VAR efter kampen.
Grunden til det skal findes ved Manchester Citys føringsmål til 2-1, hvor Manuel Akanji i en klar offsideposition lod Nathan Akés hovedstød passerer gennem benene i mål.
Efterfølgende blev sitationen tjekket igennem af VAR, men videodommeren fandt ikke noget kriminelt og målet fik lov at stå.
Efterfølgende var Fulhams træner, Marco Silva, langt fra tilfreds med beslutningen:
– Hvad kan jeg sige? Alle, der spiller fodbold, alle, der har spillet fodbold, alle, der har en viden om fodbold er jeg 100 procent sikker på er nødt til at underkende det mål.
– Alle ville være rasende, hvis et mål som det gik imod dig. For linjedommeren, tror jeg, det kan være svært, men for VAR er det umuligt ikke at underkende det mål. Det er en klar offside, siger Fulham-bossen til Sky Sports.
Tidligere dommer raser over beslutningen
Den tidligere Premier League-dommer Mike Dean var heller imponeret over beslutningen efter kampen.
Den pensionerede dommer gav Marco Silva ret i sin kritik, men mente samtidig at portugiseren havde været for diplomatisk i sine udtalelser:
– Målmanden kan ikke gå efter den med det samme, fordi han skal vente, og når han flytter sig, er det for sent. Spilleren (Akanji, red.) må forstyrrer.
– Der er 1000 procent offside. Der er bare offside. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor den ikke bliver givet. Det er offside i enhver fodboldkamp.
Officielt: Manchester City henter portugisisk midtbanemaskineManchester Citys tredobbelte målscorer, Erling Haaland, indrømmer også, at han ville være blevet rasende, hvis beslutningen var gået imod hans hold:
– Jeg synes også, der var offside. Jeg har ondt af dem, jeg ville have været rasende, siger den målfarlige nordmand.
Se den kontroversielle scoring herunder og vurder selv: