AaB bekræfter: Forventer salg af Allan Sousa til udenlandsk klub
AaB har netop meddelt den danske Fondsbørs, at klubben forventer et salg af profilen Alan Sousa.
AaB har netop officielt meddelt, at de har nået en aftale med en udenlandsk klub vedrørende salget af Allan Sousa.
Det skriver klubben i en meddelelse til Fondsbørsen søndag morgen.
Den profilerede brasilianske angriber har været genstand for rygter om en mulig exit fra AaB, og klubben har tidligere bekræftet, at de har modtaget bud på Sousa.
AaB afslører ikke navnet på den klub, Sousa forventes at blive solgt til, men han er sat i forbindelse med en klub i Saudi-Arabien. Det har Nordsjyske tidligere skrevet om.
AaB har tidligere skrevet, at et eventuelt salg af Allan Sousa vil påvirke forventningerne til årsregnskabet for 2023 fra et minus i niveauet på 35-45 millioner kroner til et resultat på omkring minus 25-35 millioner kroner. Dette fastholdes.
Allan Sousa kom til AaB i sommeren 2022 på en fri transfer fra Vejle Boldklub og er noteret for 40 officielle kampe og 14 scoringer for AaB.
Den 26-årige Allan Sousa har kontrakt med AaB frem til den 30. juni 2026.