Vild rekord: Premier League-klubberne brugte penge som aldrig før
Premier League er vidt og bredt anerkendt som verdens bedste liga. Derfor giver det også mening, at klubberne her bruger flest penge på spillerhandler. I det netop overståede transfervindue blev der sat ny rekord.
Aldrig før har der været handlet spillere for så mange penge i Premier League.
Det afslører det internationale revisionsselskab Deloitte.
Klubberne i den bedste engelske række tegner sig nemlig for 48% af det samlede forbrug.
Premier League-klubbernes samlede omsætning på spillerhandler løb i det netop overståede transfervindue op i svimlende 2,36 milliarder engelske pund svarende til 22,5 milliarder danske kroner.
Tidligere lød rekorden på 1,92 milliarder, men den er altså nu slået ret så eftertrykkeligt med yderligere 4 milliarder danske kroner.
På sidste dagen hentede blandt andre Liverpool forstærkning i form af Ryan Gravenberch i Bayern München, og på selve Deadline Day brugte de engelske Premier League-klubber hele 2,2 milliarder danske kroner.
Tager man den samlede omsætning på tværs af ‘Top Five’ ligaerne, er det også Premier League, der rydder bordet. Klubberne i den bedste engelske række tegner sig nemlig for 48% af det samlede forbrug på tværs af Premier League, La Liga, Serie A, Bundesliga og Ligue 1.
I Premier League var der ifølge Deloitte også 13 handler i sommerens transfervindue, hvor værdien af handlerne var over 50 millioner pund. Det er mere end de to foregående sommertransfervinduer tilsammen!
– Det er andet sommervindue i træk med rekordomsætning fra Premier League-klubberne, og det tyder på, at år-til-år væksten i omsætning vender tilbage efter pandemien. Næsten tre fjerdedele af Premier League-klubberne (14) brugte mere denne sommer end i det sidste transfervindue, siger Tim Bridge der er ledende partner i Deloitte Sports Business Group.
De bedste engelske klubber stod ikke kun for et stort forbrug. Også på indtægtssiden modtog Premier League-klubberne £550 millioner pund fra ‘oversøiske’ klubber, hvilket svarer til 4,7 milliarder danske kroner. Det er mere end det dobbelte af den tidligere rekord på £210 millioner i sommeren 2022.
Se de 10 største spillerhandler i historien – klik her!